Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogik

I bakkens Hjerte arbejder vi med fællesskaber, dannelse, uformel læring, mangfoldighed og relationer, som de bærende overskrifter. Bakkens Hjerte bruger aktiviteterne til at opnå de overskrifter som vi lige har nævnt. 

Klubben har nemlig et bredt udvalg af faste aktiviteter og aktiviteter som kommer og går alt efter årstider, traditioner og kompetencer blandt de ansatte i klubben. I Bakkens Hjerte er det derfor muligt at møde en helt nye ven, som man deler interesse med og en som nødvendigvis ikke går i ens klasse, skole eller har samme alder. Det er også muligt at styrke de relationer som man har i forvejen gennem de år man er medlem i klubben.

Overskriften på alt det pædagogiske arbejde som foregår i Bakkens Hjerte er, at man er en del af et trygt fællesskab på tværs af alders, køn og etnicitet, hvor der er plads til uformel læring, personlig dannelse, mangfoldighed, humor, alt dette sker sammen med nye eller i gamle relationer. Bakkens Hjerte arbejder målrettet med disse ting igennem klubbens aktiviteter, men også når vi er på ture og kolonier, hvor det er muligt at komme endnu tættere på klubbens medlemmer. Klubben er et frirum for de unge hvor de kan nyde deres fritid, sammen med venner og pædagoger.

Vi har valgt at beskrive nogle af klubbens aktiviteter under fanen " Aktiviteter" hvor vi går lidt mere ind i den enkelte aktivitet.