Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

PC'er

Gaming og e-sport på Bakkens Hjerte

I Bakkens Hjerte tager vi PC kultur alvorligt, vi er klar over udviklingen indenfor online fællesskaber, gaming og dets centrum i børn og unges hverdagsliv.
Der findes endeløse online fællesskaber, mange flyvske, derfor sigter vi imod at skabe et fysisk-online fællesskab og kultur, på lige fod med lignende aktiviteter som eksempelvis fodbold, hvor hvert barn udfylder en rolle.
Derfor er vores hensigt at skabe leg og uformel læring inden for børnenes egne interesser, såsom Fortnite, Counter Strike eller Roblox.
Vi tror på at struktureret leg i form af turneringer, træning, individuel fordybelse eller temadage, kan skabe fællesskab på tværs af kulturer, køn og alder.
Derfor arrangere vi formel og uformel leg i mellem gamere. Vi sikre ugentlige aktiviteter i form af Fortnite, Valorant, Counter Strike, Call of Duty turneringer, med fokus på kommunikation, samarbejde, fællesskab og underholdning.
Vi er derfor også opmærksomme på sprogbruget, vi ved at der er en masse følelser og frustrationer forbundet med gaming, vi opfatter det som en mulighed, for at lære medlemmerne, at håndterer deres følelser og dermed deres sprogbrug.
Vi opfordre de unge til at være ordentlige tabere. Vi ved, at vi ikke kan vinde hvert spil og vi oplever gamer med selvtillid udover deres egne evner, når de taber, kan de sprænge i luften. Det handler vi roligt på og vi stopper spillet, hvis det har en negativ indflydelse på barnets tarv og opfordre ungerne til at lave noget andet i stedet.
Desuden arrangere vi aktiviteter for dem, der ikke er konkurrence drevet, det kunne være spil som Sims, Roblox, Kerbal Space Program eller Rust, som er problemløsning, leg eller strategi.
En vigtig tilføjelse er, at alt foregår på børnenes egen motivation og glæde for spillene, men vi forpligter gamerne med tilmeldingslister til aktiviteterne, så fællesskaberne kan bestå fremadrettet og man som deltagerne selv tager medejerskab for aktiviteterne.
Desuden er børnene begrænset til en times computerspil om dagen, som regel.
Til slut er det værd at bemærke at vi bygger og vedligeholder computerne selv, det har den pædagogiske fordel, at vi kan undervise i, at bygge dem eller lære om computerens funktioner, til alment brug.